Tophi er rejst til de evige jagtmarker d. 9 jan 2014

 
 
Helle´s øjesten nr. 1, DKJCH DKBRCH NOJCH SEJCH NORDJCH og 2.EV 2011 Seahill High Wind Tophi, rejste den 9. Januar 2014 til de evige jagtmarker.

Tophi blev født hos os den 25. februar 2007 og hans mor er DKJCH DKBRCH NOJCH SEJCH NORDJCH 3.EV 2009 og Norsk Mester 2009 Seahill High Wind Phiphi.

Tophi blev næsten 7 år til trods for, at han havde en dårlig albue. Om han var født med en dårlig højre albue er uvist, men det er et faktum, at han brækkede sit højre forben, da han var 9 uger gammel og måtte slæbe rundt på et tungt gibsben i 3 uger.

Gennem årene har den dårlige albue hele tiden ligget i baghovedet på Helle – men ikke på Tophi. Han ville bare gerne lave noget og helst hele tiden. Om han skulle hente dummyer eller fasaner gjorde ikke den helt store forskel, bare han fik lov til at arbejde. Men al den energi og mod på livet er i længden ikke foreneligt med en dårlig albue. Og derfor gik Tophi også på en form for pension i slutningen af 2012. Ikke flere markprøver og mesterskaber  – nu skulle han bare nyde sit otium med at være jagthund.

Men Tophi var ikke helt tilfreds med, at han skulle trappe ned og også kunne nøjes med at kigge på. Og derfor rejste Tophi den 9. januar. For uanset anstrengelser med specielt foder o.s.v, så gik det kun én vej. Og med den indstilling han havde til et hundeliv med aktivitet helst hver eneste dag, så gik det ikke længere, hvis han ikke skulle føle sig tilsidesat.

Og Helle havde lovet sig selv, at hendes øjesten aldrig måtte føle sig tilsidesat, og at han skulle rejse til de evige jagtmarker med værdigheden i behold.

Tophi har været med på jagt flere gange om ugen gennem hele sæsonen. Han har ikke gået med hele dagen, for det blev for meget..

Men den 9. januar 2014 var han med hele dagen - inden han forsatte jagten dér, hvor der er jagt hele året rundt.  

Kommentarer

  1. Hatten af for en meget svær beslutning - varme tanker herfra.

    SvarSlet
  2. Virkelig en trist nyhed, men som Erik skriver, hatten af for at have taget så svær en beslutning,
    Tophi kom helt sikkert herfra med værdigheden i behold.
    Louise og jeg ved at han var "The Special One" for Helle.

    SvarSlet
  3. Flot, men forbandet svær beslutning. Mange varme tanker til jer.....

    SvarSlet
  4. Kære Helle og Lars
    En flot beslutning og et fantastisk hundeliv, som I gav Tophi. Kan godt huske uheldet med den lille hvalp. Fantastiske resultater du har lavet med ham Helle, han vil altid være noget specielt for dig - gode minder er der mange af. knus Ulla

    SvarSlet
  5. Det er jeg ked af at høre, ved jo kun alt for vel hvordan det føles... Trøstekram til jer begge her fra en Gammel Dansk

    SvarSlet

Send en kommentar