Så er det slut med DRK



 

 



Beslutningen er taget – jeg gider ikke bruge mere af min tid på at kæmpe mod kammerateri og usaglige markprøvebedømmelser, som er helt afhængige af, hvem der dømmer og ikke mindst dommerens eget faglige niveau. Jeg har i flere år kæmpet for, at fokus alene var på hundene og deres præstationer, og ikke mindst for, at dommernes faglige niveau blev hævet. Og har egentlig altid fundet det rimeligt, at dommerne kun dømte til det niveau, som de selv har formået at føre hund på – med et rimeligt resultat. For uden den faglige viden og ikke mindst kunnen, så er det ikke muligt at bedømme dem, som har det niveau.

Men når man tillader sig at åbne munden, så bliver man ilde set.
Mange er enige med mig, men i det stille. For det koster at sige enevældet – altså bestyrelsen imod. Og et par formandsskifte har bestemt ikke blødt op på den fremgangsmåde. Det er så langt ude, at den nuværende formand ikke engang finder anledning til at følge generalforsamlingens beslutning om, at referater fra bestyrelse og deres udvalg skal være tilgængelige for medlemmerne inden 3 uger. Formandens beskidte svar var :

"Til din orientering finder bestyrelsen ikke hverken anledning eller tid til at besvare din mail"

Og vi venter stadig på referaterne….

Jeg har tidligere her på bloggen skrevet om, om den gode gamle retriever klub var under afvikling. Set med mine øjne, så går det kun den vej. I foråret troede vi på, at der var håb for DRK. Vi troede til gengæld også på, at det var sidste udkald !

Og bestyrelsen vandt tid ved at få os til at tro, at de også ville udviklingen. Men bestyrelsen havde en plan B. De ønskede ingen forandringer. Slet ikke. Det skal stadig være sådan, at bestyrelse og dommere bestemmer ALT – så opfør dig pænt og klap de rigtigt på ryggen – så skal det nok gå dig godt.

Men det er bare for useriøst. Det bliver middelmådigt i ordets bogstavligste forstand. Fuldstændigt blottet for respekt for medlemmerne, som er til grin for deres egne penge. Jeg har gerne villet – men kan ikke længere se meningen i at være i en klub, som ikke har vilje til at behandle medlemmer ens eller efterleve generalforsamlings beslutninger – og ikke mindst, at hundene ikke er det vigtigste i en hundeklub. 
 
Så jeg tilslutter de mange, som allerede har vendt DRK ryggen. Men kun DRK – ikke hundene.