En rummelig klub med plads til alle, Dag 1. på Retrievermesterskabet 2013
DKBRCH DKJCH NOJCH SEJCH NORDJCH
Seahill High Wind Tophi
Den første dag på dette års Retrievermesterskab er slut, stor ros til John Juel Pedersen for en super fin prøve, en bedre 1. dag på retrievermesterskabet har jeg ikke oplevet, meget jagtrelevante poster, stort jagtlig islæt, med en sværhedsgrad, som passede, så alle kunne være med, især ros til posten "frit søg"....fantastisk godt tænkt.
Vi klarede os begge gennem dagen med alle fugle hjemme, det var jo de to unge hunde Twig & Joker som for første gang i deres liv var i vinderklasse, så vi var begge glade for dagen. Egentlig var vores agenda blot, at Helle & Tophi skulle ha deres DKJCH glas, og vi derfor blot skulle tage dagen som træning med drengene, Vi var begge afklaret med, at hvis vi skulle få point nok til en finaleplads, ville vi trække hunden. Vi syntes ikke de unge hunde har brug for et evt. knæk, efter en forhåbentlig god 1 dag.
Twig klarede sig udmærket, og fik 79 point på dagen, 6 point fra de førende hunde, Joker lidt mindre med 61 point,
Efter prøven var der fortjente klapsalver til hjælpere, prøveledere m.v. samt præsentation af et nyt æresmedlem i klubben, nemlig Jens Erik Sønderup. Efter en kort tale af Keld Jørgensen, var det Jens Erik der fik ordet, han fremhævede at han var glad for at DRK, som fortsat efter 1996 var en klub for jagthunde, men at DRK altid skulle være en klub der var RUMMELIG og med plads til ALLE, jeg håber at DRK bestyrelse også hørte disse ord, og måske går hjem og tænker lidt over hvilken klub det er, de sidder i spidsen for !
Stort tillykke til Jens Erik Sønderup
Herefter var det sidste års Champions der blev hyldet, 2 WT champions, 3 Jagtchampions, + en ekstra der uheldigvis var glemt på dagen, til slut 5 brugschampions. Stort tillykke til jer alle !
www.jagthundefotografens.dk vandrepræmie blev uddelt til Ove Simonsen igen, vi ønsker stort tillykke.
Flg. hunde gik videre til finalen i morgen søndag,
Kat. nr. 35. 85p - DKBRCH NOJCH SEVCH Lærkereden´s Ask, E/f Ove Simonsen
Kat. nr. 52. 85p - Lærkereden´s Charlie, E/f: Poul Erik Hansen
Kat. nr. 64. 85p - Lærkereden´s Sejer, E: Annette og Peter Abel, fører: Annette Abel
Kat. nr. 59. 84p - Batmoors´ Hill Clyde. E/f: Brian Rasmussen
Kat. nr. 50. 83p - Miko. E/f Tommy Langelund Jakobsen
Kat. nr. 7. 82p - DKBRCH Michnos Izar. E/f: Kristian Bredahl Olesen
Kat. nr. 13. 82p - Vistorp Ending Mack. E/f: Niels Henrik Andersen
Kat. nr. 24. 82p - Felix. E/f: Torben Møller Nielsen
Kat. nr. 61. 81p - Michnos Maverick, E/f: Kurt Pedersen
Kat. nr. 26. 79p - DKBRCH DKJCH Batmoors´ Gentle George Will. E/f: Johannes Raaballe
Kat. nr. 38. 79p - Seahill High Wind Gunner ́s Twig. E/o/f: Lars Mejlby (AFMELDT)
Kat. nr. 47. 78p - Stenhøjgårds Cille-Lovis. E/f: John Juul Henriksen
Kat. nr. 74. 77p - Coalbrook´s Black Mamber Kai. E/f: Flemming Roed
Kat. nr. 11. 77p - Hartjaks Dinjo. E/f: Svend Aage Vinter
Kommentarer
Send en kommentar