Dværgvækst hos FT Labrador, Skeletal Dysplasia 2 (SD2)

Skeletal Dysplasia 2 hos Labrador, Foto Institute of Genetics

 

En sygdom som ses i perioder, er tilsyneladende igen dukket op i et støre omfang hos vores FT Labrador af arbejdslinjer,  Det er meget længe siden jeg sidst har set nogle af de hunde, som er karakteristiske ved at De lange knogler i forbenene er hårdest ramt, mens længden og dybden af kroppen er normal. Voksne hunde med uforholdsmæssig dværgvækst er overbygget og stå på alt for korte ben. Påvirkede hunde har lidt kortere ben, men ifølge vores viden ingen andre sundhedsproblemer såsom fx sekundær artrose. SD2 er genetisk adskilt fra nethinden dyplasia / oculoskeletal dysplasi (RD / OSD), hvilket fører til alvorlige sundhedsproblemer.

 

Men gennem den seneste tid har der været en del tilfælde, vi har selv haft en hvalp som var syg af SD-2,  men nu igen senest på dette års Retrievermesterskab var der adskillige hvalpe der traskede rundt med meget tydelige skeletal Dysplasis 2 (SD2) Det er trist at se disse syge hunde, men det der gør mig ked af det er at, deres ejere og opdrættere IKKE er opmærksomme på at de har solgt/avlet en syg hund. 

Det viser sig at der også findes hunde som det ikke umiddelbart er så nemt at se at de er affected  med SD2, der dukker hunde op som "næsten ligner" raske hunde, dette gør jo problemet endnu mere komplekst, hvilket betyder at vi som opdrætter må tage dette meget seriøst og teste alle forældredyr for SD2.  Denne sygdom ser nu ud til at havde et meget støre omfang ind vi tidligere har antaget, jo flere hunde der bliver testet,  viser det sig at mange at de mest brugte Danske FT avlshanner er carrier af SD2. Det er for mig at se et meget støre problem for vores race ind CNM EIC PRA, her er virkelig et stort antal hunde som er carrier af sygdommen SD2
 

Kun hunde med SD2 status affected vil udvikle symptomer på mild dværgvækst.  SD2 er genetisk forskellig fra egentlig dværgvækst (RD/OSD). Der er ingen dokumenteret forbindelse mellem de to former.

 

Såfremt den ene af forældrene er carrier og den anden er clear, vil hvalpenes evt. status rent statistisk være sådan at 50% af kuldet vil være clear og 50% carrier og såfremt man
ønsker at avle på en af disse hvalpe anbefaler at den DNA-testes for SD2.

 

En carrier er i besiddelse af et gen, men for at SD2 udvikles skal hunden have 2 gener og dette risikerer man ved at parre 2 carrier med hinanden, fordi enkelte af hvalpene risikerer at få genet både fra far og mor.

Rent statistisk vil en parring mellem 2 carrier betyde at:

• 25% af hvalpene vil arve begge gener og dermed blive affected
• 50% vil kun arve det ene gen og være carrier, og
• 25% vil overhovedet ikke arve nogen gener og være clear

Hvis en hund er testet SD2 affected skal man ikke bruge den i avlen, fordi al afkom, som minimum vil være carrier også selvom man parrer med en clear hund.

Ovennævnte procenter er rent statistiske tal, dvs. at der kan forekomme udsving i fordelingstallene indenfor enkelte kuld.
 En affected hund avler altid hvalpe som enten er carrier eller affected. Bruger man en carrier vil nogle af hvalpene arve genet. Er begge forældre clear vil alle hvalpe også være det.

SD2 er ikke nogen alvorlig sygdom og den har ingen påvirkning af temperament, brugsmæssige evner og følgesygdomme.

  

Problemet kan nemt avles bort fra vores FT linjer, en simpel arvegang, der er recessiv, hvilket vil sige at den enkelte hund kan beskrives på samme måde som for PRAprcd, EIC og CNM, altså clear, carrier eller affected, kun disse hunde der er affected udvikler denne sygdom.

 

Det er som sagt nemt at teste vores hunde for denne sygdom, en gentest som den til PRA, EIC, CNM m. fl. kan straks afslører om hunden bære disse gener.

 

Derfor, er mit bud, at vi beder Dansk kennel Klub om at registrer disse sygdomme, så vi i avlen kan vælge vores avlspartner, altså at bruge dette som et værktøj til at gøre vores avl bedre. Desværre vil DKK i dag ikke registrere disse testresultater, og vi vil også disse lave hunde i fremtiden.  Det vi som Labradorejere kan gøre er at bede vores race om at legaliserer testen, men samtidig gøre en indsats for at udbrede kenskabet til at det er et værktøj og ikke en diagnose.

Testen er ret nemt udført, en blodprøve, eller mundskrab hos dyrlægen 6-8 arbejdsdage på laboratoriet og du har et resultat.  Man skal udfylde dette skema  og medbringe til dyrlægen.

SD 2,  står på side 3, har bestillings nr. (8456)