Ny hjemmeside "Retriever Resultater" har set dagens lys !

 

Kig ind og se den nye side for Retriever entusiaster i 

Dansk retriever Klub. 






Dette site er "kommet til verden" alene af den grund, at informationsstrømmen omkring prøveresulater i markprøvemiljøet i Dansk Retriever Klub langt hen ad vejen er baseret på sms´er o.lign., når man gerne vil vide resultatet her og nu. I nutidens DK, så er dage og uger bare for lang tid at vente på at høre et resultat. Så lad os hjælpe hinanden til at følge med. Hvem gik certifikatet til og udløste det et championat.

Med på sitet er også en liste for de hunde, som kan smykke sig med titlen Dansk Brugs Champion, Dansk Jagt Champion eller Dansk Workingtest Champion i Dansk Retriever Klub. Der er ikke sådan en liste i forvejen, så derfor rådes der bod på det her. Vi er startet på listerne, men har virkelig brug for hjælp til at få dem gjort fuldstændige. Vi har ikke overblikket over, hvor mange der er hvert enkelt år - for vi har ikke kunne finde det nogen steder. Men med jeres hjælp, så håber vi at nå målet til glæde for alle.

Der er også lavet en hvalpe- og hanhundeliste. Tilgangen til listerne er jagtlig og derfor kræves mindst en 1. præmie på Åben A. Prisen er symbolsk, da det kun er for at dække administrationsomkostningerne for sitet.

Endelig er startlisterne for A-prøverne samlet under lodtrækninger. Her kan du følge med i, hvordan prøvestarter fordeles.

Tag godt mod dette nye site - lad os hjælpe hinanden - til gavn for alle markprøveentusiaster

Kommentarer