Årets sidste A-prøve - og så på Gavnø !

Dellgren 1. Purdey
 
 
16 december, vi er igen med på en A-prøve, udtrukket til Gavnø, drevjagt…….tre kompetente dommere på programmet, DRK er i julehumør, Sjælland fik endelig lov at få en prøve med dommere der ikke var fra Sjælland.   Søren Svärd, Birgitta Staflund fra Sverige og Boye Rasmussen fra det Jydske.

Nicolaj Harder tilbage på Gavnø, en erfaren A-prøve deltager som prøveleder, det skulle blive en god prøve.

Første drev var vi fire hunde hos Søren, to apporteringer hver,  vi fik en ekstra på grund af et eyewipe på Trond Petersen fra Norge, Niels Henrik fik ligeledes en ekstra fugl.

Næste såt var hos Birgitta, åbne marker, en lang dirigering på en anskydning,  225 meter, desværre var der hegn om remissen så vi fik den ikke hjem, men meget ros for selve opgaven.
Herefter to alm. Dirigeringer på åben mark, ca. 150 meter.

Tredje såt i en fold med masse af kødkvæg, vi var trygge med to slagtere på holdet. En enkelt apportering fik jeg der.

Sidste såt før middag, et drev i strandkanten, med ´masser af fugle, alle de mange fugle der faldt blev straks samlet op af de hunde der var ude af prøven, vi stod 5 tilbage i det som skulle blive finalen.
Vi fik fine opgaver ude i rørskæret,  3 fugle til hver hund,  hurtigt måtte Jan Lorenzen forlade finalen, så var der fire tilbage.  Vi fik en markering lidt bagud på ca. 80 meter, Purdey gik lidt for langt men vente selv og løste opgaven, næsten samtidigt med hun samler op falder en anskudt kok lige uden for rørskæret, da Purdey kommer ud af rørene skal hun løbe lige over den anskudte kok, det betyder at jeg må bruge en del stemme og fløjt for at undgå hun bytter, selvfølgelig koster det mig den videre deltagelse på dagen.
 
Tre hunde tilbage som alle får en apportering mere.

En rigtigt fin dag, som igen blev styret og gjort til en prøve på hundenes præmisser af Boye Rasmussen, tusind tak for det.  Samtidigt viser dagen at det er rigtigt svært at være dommere på disse drevjagter, man skal som dommer ha et kolossalt overblik, selv om man har dømt masser af walkup prøver er dette noget helt andet.
 
Der var sikkert ting som kunne ha været bedre, men alligevel er jeg sikker på at det var den bedste hund der vandt.  DRK har rigtigt meget brug for at få lavet en form for action Card til afvikling af prøver på drevjagter.  Skulle MU ha lyst hjælper jeg bestemt gerne til.
1 vinder CK     Ellijas Dudley,  Niels Henrik Hansen
2 vinder           Swaine Nidian, Tanja Thorsen
3 vinder           Flat Workers Lab Isabel, Lise Gørtz

God Jul til alle !!


Kommentarer

  1. Godt nyttår til dere! Vi sees vel i Rogaland :) Hilsen fra Charlotte

    SvarSlet

Send en kommentar