Flot 1 pr. på åben A til Seahill High Wind Gunner´s Joker

1 pr. åben A til Seahill High Wind Gunner´´s Joker


Igår var det Joker´s tur til at komme på A-prøve. Det var i åben klasse på Jensgård, som ligger ud til Horsens Fjord. Det er et rigtig fint lille sted, hvor man også er lidt til det romantiske. Skytterne blev kørt rundt til såterne i hestevogne - hmm, vækker lidt minder om min tidligere store passion - kørsel med hest og vogn.

Vi lagde ud i bedste "vinderklassestil". Forstået på den måde, at 1. såt var i skoven. For det er kun i vinderklasse at jeg har prøvet at stå med ryggen mod såten, så hundene har optimale betingelser for at se skytterne og dermed også, hvor fuglene lander. Hundene fangede hurtigt fidusen i den placering, så det gik gik rigtig fint - også selvom der var pænt med fugle i såten.

Vi havde åbenbart også stået "det bedste sted" i første såt og var det hold, som havde fået flest fugle. De næste par såter blev vi sat lidt til side - men det betød nu ikke så meget, for der var fulge til hele holdet i hver såt. Og vores hold var også det eneste, som var fuldtallige ved dagens afslutning.

Der var 12 hunde til start og heraf fik 6. førstepræmie.

Joker løste dagens opgaver uden problemer og opførte sig fornuftigt, så han kommer med igen en anden dag - når vi engang er klar til at vove os ud i vinderklasse. Se den flotte kritik her.

Kommentarer