Retriever Mesterskabet 2012
I år var det terrænet hos Flemming Roed i Dons ved Kolding, som blev slidt af de 66 tilmeldte hunde og deres førere - her i blandt 3 svenskere. Super, at også svenskerne syntes, at det er et arrangement, som er værd at køre efter :-)
Det var en fin prøve, hvor hundene blev prøvet godt og grundigt igennem. Gennemførte man 1.dagen, så havde ens hund været på 5 poster og haft ca. 20 apporteringer. I modsætning til tidligere år, så var der ingen rigtig "killer-post". Frafaldet var jævnt fordelt på alle poster, men for Helle´s hunde, Phiphi og Tophi´s vedkommende, så var især vanddirigerenen en stor udfordring.
En dirigering på ca. 50 m i en sort skovsø omkranset af træer - og så med masser af "andemad". Andeman er simpelhen farligt ! Hundene ville bare ikke derud. Det lykkedes i 11. time, men pointene blev selvfølgelig derefter .....
Da 1.dagen var omme, så havde 21 hunde gennemført prøven og heriblandt både Phiphi og Tophi. Tophi havde ikke point nok til at være blandt de 14, som gik videre til semifinalerne dagen efter. Men det havde Phiphi - selv om det ikke var i den allerbedste ende. Man beholder selvfølglig de point man har fået på 1.dagen og så bliver pointene fra 2.dagen lagt oveni.
På 2.dagen var der 2 semifinaler og så finale.
1. semifinale var 3 dirigeringer. Én til en lille ø i en bette sø - ca. 50 m. Én på ca. 200 m over åben mark med skrænt til skov og endelig endnu én til skovkanten - bare en anden vikel og ca. 130 m. Deltageren bestemte selv rækkefølgen.
2. semifinale var en markeringspost. Dobbeltmarkering lidt oppe i skoven på den anden side af en sø med en bred - og ikke mindst høj sivbevoksning. I lige linie ca. 60 og 90 m.
Ingen af semifinalerne var nemme og her faldt 5 fra.
Der var så 9 tilbage - også Phiphi. Men som sagt, så var der noget at indhente fra 1.dagen - og det lykkedes ikke, så Phiphi og 2 andre blev sorteret fra inden finalen.
Der var nu seks hunde i finalen. Finalen var en tramp. Én hund ad gangen. Kastemaskiner blev taget i brug. 2. lange enkeltmarkeringer og 1 lang enkeltmarkering på vand og til slut en dirigering - og så var "man i mål".
Da den regnfulde 2.dag var til ende, så var der byttet lidt om på rækkefølge - nogle havde gjort gjort finalen lidt bedre end andre:
Tak for et par gode dage i det jyske - og tillykke til
1. RM Ove Simonsen med Lærkeredens Ask.
2. RM Jan Lorenzen med Stenhøjgårds Brit
3. RM Torben Møller Nielsen med Felíx
4. RM Jørgen Damm med Sweetwater´s Anis
UDM til Morten Jacobsen med Hartjaks Dea
UDM til Niels Henrik Andersen med Vistorp Ending Mack
Kommentarer
Send en kommentar