DRK´s generalforsamling 2012

Nu næremere tiden sig for året generalforsamling i Dansk retriever Klub, stedet hvor man kan komme med nye forslag og få lov at ytre sig om de ting der rør sig i klubben. 

Helle har sammensat to forslag for at skabe et bedre miljø i klubben, der har været meget som ikke just har været til medlemmernes fordel de sidste år, derfor disse to forslag. Forslagene kan læses her eller i det nye nummer af Retrieveren.  Nederst under forslagene  begrunder Helle sine bevæggrunde for disse forslag.

Forslag nr. 1 :

MedlemsrådDer oprettes et medlemsråd, hvis opgave er at behandle de klagesager medlemmerne måtte indgive, samt sagsbehandle personsager i øvrigt på foranledning af bestyrelsen og udvalg.

Medlemsrådet indhenter alle relevante oplysninger til belysning af sagen. De involverede parter gøres bekendt med sagens indhold.  Når Rådet har færdigbehandlet sagen udfærdiges en skriftlig indstilling til afgørelse i bestyrelsen. Bestyrelsen træffer herefter afgørelse.

Den involverede part kan efter afgørelsen forlange at blive gjort bekendt med sagens akter.

Rådet består af 11 medlemmer – 1 fra hver region. Medlemmer af Rådet kan ikke samtidig være tillidsperson i DRK.

Medlemmer og suppleanter af Rådet vælges på regionernes årsmøde og for 3 år ad gangen. Inden for en 3-årig periode er der valg dertil i henholdsvis 3 – 3 og 4 regioner. Hver region vælger 1 repræsentant, samt 2 suppleanter.

Rådets indstilling fremkommer ved stemmeflertal.

Rådet konstitueres med formand, næstformand, sekretær og kasserer. 

Motivation

Forslaget har afsæt i 2 konkrete sager, hvor bestyrelsen har frataget et medlem muligheden for at kunne repræsentere DRK ved internationale markprøver, ligesom han ikke kan købe en kennelannonce. Sagen forsøgt indbragt for DKK af medlemmet, men forgæves.

I begge sager har bestyrelsen stået for sagsbehandling, truffet afgørelse og ifgl. DKK skal klagen rettes til bestyrelsen. Et medlemsråd vil betyde, at det er Rådets medlemmer, som behandler sagen.  Rådet kommer derefter med en skriftlig indstilling til bestyrelsen om, hvordan Rådet mener, at sagen skal afgøres. Bestyrelsen træffer herefter afgørelse. Sådan en fremgangsmåde sikrer højere grad af objektivitet, da flere øjne ser på sagen. Inhabilitet undgås.

Rådets størrelse og sammensætning bunder i et ønske om bredt lokalkendskab, samt størst mulig uvildighed. Der skabes samtidig åbenhed om sagen for de involverede parter, da de sikres ret til indsigt i hele sagen.    

Forslag nr. 2 :

Klagenævn.Der oprettes et klagenævn, hvor en afgørelse truffet af bestyrelsen kan indbringes, hvis afgørelsen vil medføre begrænsninger for medlemmet i forhold til aktiviteter og øvrige tilbud i DRK.

Afgørelsen er først endelig, når Klagenævnet har taget stilling og meddelt afgørelsen til de involverede parter. 

Den involverede part kan efter afgørelsen forlange at blive gjort bekendt med sagens akter.

Klagenævnet er uafhængigt af bestyrelse og andre organer. Klagenævnet består af 3 personer, samt suppleanter. Medlemmer af Klagenævnet kan ikke samtidig være tillidsperson i DRK. Der vælges på hver generalforsamling 1 medlem til klagenævnet, samt 1 suppleant.

Valgperioden er 3 år.

Klagenævnet konstituerer sig selv.

Afgørelser i klagenævnet afgøres ved stemmeflertal.

Klagenævnet kan søge juridisk vejledning efter behov.

Klagenævnets afgørelse er endelig. 

Motivation:

Forslaget har afsæt i 2 konkrete sager, hvor bestyrelsen har frataget et medlem muligheden for at kunne repræsentere DRK ved internationale markprøver, ligesom han ikke kan købe en kennelannonce. Sagen forsøgt indbragt for DKK af medlemmet, men forgæves.

Et klagenævn vil betyde, at et medlem kan klage til Nævnet, hvis bestyrelsen har begrænset medlemmets mulighed for at benytte aktiviteter og øvrige tilbud i DRK. Som det er i dag, så behandles og afgøres sagen i bestyrelsen, og bestyrelsens afgørelse er endelig. At klage over en afgørelse til den bestyrelse, som har truffet afgørelsen, virker formålsløst for de fleste. Da en sådan afgørelse ofte vil have store konsekvenser for medlemmet bør det være en ret, at uvildige øjne kan se på sagen igen.

Klagenævnet har mulighed for at søge juridisk vejledning, da tolkning af love og vedtægter kan være kompliceret. Nævnet kan ændre bestyrelsens afgørelse og det er vigtigt, da DKK ikke fører sager for enkeltmedlemmer.

Helle om forslagene

Jeg har stået på sidelinjen i de her sager, som handler om kommerciel træning og retten til ytringsfrihed. Her har jeg set til, hvordan sagsbehandlingen mellem bestyrelse og medlem foregår. Når det kommer så tæt på, så er det selvfølgelig også dér, at man rigtig bliver klar over, hvordan systemet virker og ikke mindst, hvilke mangler der måske viser sig. 

Det klæder ikke nogen steder i 2011, at det er den samme personkreds, som sagsbehandler, afgør sager og også er klageinstans. Og det er uanset om det er i en klub eller ude i samfundet ! 

I de her sager har bestyrelsen desuden fået et meget stærkt kort på hånden, idet Dansk Kennel Klub giver bestyrelsen medhold i, at bestyrelsen godt kan fratage et medlem retten til at deltage på officielle og uofficielle prøver/ udstillinger m.m.. Det ved vi alle sammen godt, at Dansk Kennel Klub kan. Men at bestyrelsen i DRK kan gøre det - det var en overraskelse - og bør give dybe panderynker hos os alle. For det kan gøres, uden at man har overtrådt vedtægterne.  

Med denne nye lære in mente mener jeg, at det er på tide, at DRK får nogle formelle regler for, hvordan medlemmernes sager behandles. Og da medlemmerne også kan begrænses i deres brug af tilbud og aktiviteter i DRK, så bør sådanne afgørelser kunne indbringes for højere instans.  

Derfor foreslår jeg et bredt sammensat medlemsråd, som skal stå for selve sagsbehandlingen. Samtidig skal medlemmerne sikres den højeste grad af uvildighed og indsigt i egen sag – ganske som det er ude i samfundet, hvor forskellig lovgivning gør det for os. 

Som jeg nævnte tidligere, så kan medlemmerne begrænses i deres mulighed for at bruge DRK´s tilbud og aktiviteter. Det er ikke rimeligt, at eneste klagemulighed er den bestyrelsen, som har vedtaget begrænsningen. Det bør være muligt at indbringe sådanne afgørelser for en instans, som kan ændre bestyrelsens beslutning. Derfor foreslår jeg et klagenævn, hvis formål er at revurdere på sådanne afgørelser. Nævnet skal være garant for, at afgørelsen ”kan holde vand” i forhold til vores vedtægter og med fornuftig skelen til de regler og normer, som vi alle er en del af ude i samfundet.