Årets sidste A-prøve

DKBRCH NOJCH SEJCH NORDJCH Seahill High Wind Tophi

Idag drog Helle og Tophi til Knuthenborg Safaripark for at være med på årets sidste vinder-A. Som alle ved er det jo en speciel park, men det er i hvert fald også en speciel oplevelse at stå i første såt - med vildt skrigende bavianer i baggrunden. Om det var skyderiet der "tændte dem helt af" er uvist, men sikke et skrigeri !

Helle og Tophi kom lidt galt fra start, da de blev sat på den opgave, at dirigere ca. 100 m over en græsmark til nogle små ege. Udfordringen var her, at der allerede lå 5-6 skudte fugle på marken i løberetningen. De lå ikke synligt på grund af græsset, men en hundesnude narres ikke ! Undervejs dertil blev der skudt flere fugle på græsmarken, så Tophi blev fløjtet stop. Og skæbnes ironi ville, at han sad lige foran en dødskudt fugl. Og da han skulle bagud igen, så han kunne ikke nære sig for at gå frem og samle den op.

Det får man ikke den store ros for ! Heller ikke, selv om at han kort efter igen blev sendt mod de små ege, hvor de skudte fulge stadig lå dér - og øvelsen så lykkedes !

Men Tophi gjorde Helle super glad igen senere, da han fulgte en anskudt hane op, som løb så snart den ramte jorden. Han fangede den ca. 150 m fra nedfaldsstedet - et godt stykke på den anden side af skovvejen.

Og netop den fugl var årsagen til, at Helle og Tophi vandt dagens prøve. Men "fejl fugl" i første såt var til gengæld årsagen til, at det blev til 1. vinder uden CK.

Tak til alle for en hyggelig dag i Knuthenborg.



Kommentarer