Endnu en dag dedikeret til Dansk retriever Klub.


Jeg havde sagt ja til Dansk Retriever Klub da de spurgte om jeg ville være prøveleder på den nye A-prøve som Bjarne Rønnow havde skaffet på Falkensteen Gods ved Slagelse. For nogle uger siden var jeg og mine to assistenter Henrik Nielsen og Frank Andersen på Falkensteen for at se terrænet, ingen af os havde været der tidligere, så det var første udfordring i forhold til at være prøveleder. Familien Lawaetz være sammen med jagtværten Finn Kopp super hjælpsomme, vi fik lov at lave denne prøve helt på hundenes præmisser. Godset stillede 5 dygtige efter apportører. Vi gennemgik alle såter og fik tegnet en plan til mig og mine assistenter, samt en plan for efter apportørerens opgaver.

Dagen forløb helt efter planen, vi fik et helt perfekt samarbejde med godsets apportører, dette resulterede i at vi var en pæn del fugle foran det antal skytterne havde meldt.

Vi fik fint koordineret således at fuglene blev fordelt mellem de tilmeldte hunde, dommerne var flinke til at samarbejde om dette. Vi havde aftalt at de fleste af fuglene der blev skudt i anden såten blev liggende i terrænet. To assistenter talte og tegnede fuglenes ca. placering i terrænet. 31 fugle ventede i det ca. 80 x 80 M² store område i skoven - en lille å løb igennem området. Mens skytterne og godsets egne hunde afviklede den næste såt, var der søg for prøvehundene i det omtalte område. Dette viste med tydelighed at det er en disciplin mange hunde ikke magter, et område med lidt brændenælder valgte en hel del hunde at løbe uden om og var derfor meget lang tid om at bringe fugl, andre jagtede levende fugle o.s.v. Et par hunde var til gengæld ufattelig effektive og bragte super hurtigt deres fugle. Da alle 8 hunde havde hentet 3 fugle hver........gik de to assistenter helt uden brug af hund ud i området og samlede de resterende 7 fugle op med de bare hænde på langt under 5 minutter. Blot for at fortælle at det ikke var et uoverskueligt terræn. Dommerne var meget tilfredse med muligheden for at kunne afprøve hundene på denne måde, dog var en del hundefører meget uenige. Resten af dagen forgik på almindelig vis. Dagens sidste såt var ligeledes finale såten, 5 hunde deltog i finalen, men de 4 meldte sig ud af kampen i selve finalen og derfor var kun en hund placeret til dagens vildt parade.

Tusind tak til Finn Kopp, skytterne, deltagerne, efter apportørene, dommerne, fam. Lawaetz samt mine dygtige assistenter.

1 vinder U/CK Lochiness Green Chive


Tak for alle roserne, samt go ro og orden


Kommentarer