Mesterskabs Helgen 2011 - Sandefjord Norge


Hovedsponsor for NM,  med 9 hunde



En spændende weekend i Sandefjord er slut. Kl.

03.00 i nat nåede vi hjem, efter 3 hele dage sammen med gode hunde venner fra Norge, Sverige. Vi rejste sammen med Charlotte & Lise som havde 3 hunde med, sammen med vores 6 hunde blev det altså 9 hunde som deltog fra vores hytte.

Fotografen og hans assistent

Vi ankom til Solplatsen Camping torsdag eftermiddag i meget flot sommervejr, vi havde i virkeligheden glemt hvorledes sommervejr kan være, det var skønt. Efter at ha pakket ud i den fine hytte med udsigt over skærgården, var det tid til en lan

g luftetur med hundene. Vi nåede helt ud i skærgården en flot tur på klipperne, indtil der pludselig var blod på klipperne, hvis hund blødte. Det var nu Twig der havde skåret sig lidt i sin pote, øv......var mesterskabet allerede slut før det var kommet i gang. Heldigvis var det ikke mere ind vi fik klaret det....og alle hunde var klarmeldte.

Fredag gik med 4 timers træning på et lækkert hedeareal i nærheden og som vi måtte benytte, så alle 9 hunde blev gennemtrænet, hvilket betød de sov fantastisk natten til lørdag. Vi hyggede rigtigt under træningen, masser af flotte sensommerbilleder af hundene, samt lidt video blev optaget med DSLR kameraet, den meget specielle natur med vilde orkidéer o.s.v. var eftertragtede objekter for film og foto. Da solen skinnede og mejetærskerne høstede alle steder nød vi virkelig denne dag.

Aftenen blev tilbragt i hytten med helstegt kalvemørbrad på grillen, fræk pastasalat og super lækker rødvin, der manglede intet.....efterfulgt af citronfromage og stort ostebord med portvin, så efter at ha indtaget alt dette var det tid for at sove. Mødetid til prøven var kl. 08.00.

Det var en grå lørdag morgen i haven på ride centret hvor der var mødested, men det Norske flag blev hejst til tonerne af den Norske nationalsang, de har altså stil de Nordmænd !!!



Se videostream fra de to dage


Vi ha været på dette mesterskab nogle gange tidligere, men med det store antal mennesker var meget lavet om, så hvor vi tidligere kunne se unghundenes 2 grundomgange var det nu umuligt idet alle poster kørte samtidigt, det var lidt ærgerligt, vi havde jo som nævnt tidligere 6 hunde med - hvilket absolut ikke kan anbefales fremover, vi fik nærmest alvorligt stress, samt masser af motion.......først stille unghundene, udstyret med VIP adgang skulle man mase sig ind foran dem som ventede, videre - mase sig ind, videre for igen at mase sig ind. 15 gange om lørdagen skulle dette gentages. Mellem dette skulle vi gå tilbage til bilen for at bytte hund. Måske man skulle overveje at afvikle unghunde grundomgange fredag i stedet, NM grundomgang om lørdagen, semifinale og finale søndag. Alternativt vælge at man kun må stille en hund i hver klasse, dette var ikke så hyggeligt som tidligere......jeg fik ikke talt med en eneste på ventelinjen, hygget, spist eller drukket........det er for mig den halve oplevelse at hygge med de andre deltagere.

Unghunde grundomgang 1.
Post. 1.
Enkeltmarkering over en eng, 40 meter, dummie falder i bregner foran en stor stejl klippe.

Post. 2.
Enkeltmarkering over en eng, 45 meter, dummie falder i skovkant i bregner på en klippe 1
meter over niveau.

Post. 3.
Enkeltmarkering midt på en eng, 50 meter, dummie falder i 10 cm. højt græs.

Unghunde grundomgang 2.

Post. 4.
Enkeltmarkering på eng, 45 meter dummie falder 5 meter inde i et rørskær


Post. 5.
Enkeltmarkering på eng 25 meter, dummie falder i 10 cm. Højt græs, kaster kan ikke ses i terræn, kun skytten står fremme.

Post. 6.

Enkelt markering på eng, 50 meter, dummie falder i 10 cm. Højt græs, kaster kan ikke ses i terræn, kun skytten står fremme.

Norsk Mesterskab grundomgang 1.

Post. 1.
Dobbeltmarkering på linje på eng, først kastet 90 meter på meget kort græs, nr. 2 kastet falder også på engen ved lidt længere sivgræs. Begge markeringer falder ca. 10 meter fra skovkant.

Post. 2.
Enkeltmarkering på eng, ca. 90 meter, dummie falder i skovkant bag brændenælde Ø.

Post. 3.
Dobbeltmarkering på linje på eng, dummie falder 5 meter inde i skovkant på ca. 60 meter, den anden på 40 meter i skovkant.

Foto Jane Dam


Norsk Mesterskab grundomgang 2.

Post. 4
Dirigering over eng, 20 meter op i skoven på en lille klippe, afstand 80 meter.

Post. 5.
Dirigering over eng, med distraktionskast, afstand 70 meter, dummie ligger lidt oppe på en stor sten.

Post. 6.
Dobbeltmarkering 25 og 35 meter i skov, næsten ingen hunde løser denne opgave uden hjælp, pga. det vanskelige terræn.

Prøven sluttede kl. ca. 18.00 og alle skulle hjem og skifte til festtøj, middagen startede kl. 20.00. Inden da blev vi inviteret til champagne og pindemadder hos Svenskerne, det var super hyggeligt og et godt initiativ, vi vil forsøge at invitere igen en anden gang.

Middagen var en flot buffet, alle bekymringer om Nordmænd og mad blev gjort til skamme, det var super flot og super godt, stor ros. Under spisningen blev der vist fotos fra dagen, samt offentliggjort at næste års NM bliver ved Oslo. Lidt senere blev det afsløret hvem næste dags semifinalister var. Twig lå som nr. 6 på unghundemesterskabt, Tophi som nr. 12 i det Norske Mesterskab, Phiphi som nr. 2 i NM. Charlotte og Acer var også med i semifinalen, så vi lød vist rimelig tilfredse.

Mange skulle med færgen, endnu flere skulle køre langt, derfor forsøgte alle at lægge pres på prøveledelsen for at starte tidligere ind kl. 10 næste dag, dette desværre forgæves. Vi mødte kl. 10 på prøvepladsen, og startede kl. 10.30 på første semifinale. 13 unghunde, var med.

Semifinale 1. unghunde
Dobbeltmarkering første på vand i kanten af en strimmel siv, den anden lige inden for sivene i skoven. Begge markeringer var Sortænder. Flere hunde løste ikke opgaven, så der blev byttet lidt rund. På rækkefølgen. Twig løste opgaven perfekt.



Semifinale 2. unghunde
Dobbeltmarkering på eng, første kastet en fasanhøne, til venstre bag stor sten i skovkant, nr. 2 en fasanhane på engen i lidt halvlangt græs. Afstand 45 meter. Et par hunde løste ikke denne opgave. Twig løste den meget direkte, men fasanhønen som han kom med havde en revne i skindet på højre vinge, dommeren bad mig se dette, de kunne dog ikke sige det var hunden eller det var pga. af det de kaldte dårlig vildt. Fakta blev at jeg blev trukket 8 point for dette og fik 12 i stedet for tyve, ærgerligt med sådan en mellem løsning. Enten bør man vel smide hunde ud for at lave et hul, ellers vælge at det ikke var hundens skyld.

Semifinale 1. Norsk Mesterskab.
Walkup, på eng, en markering på kryds foran kæden med 6 hunde, og en lang dirigering hvor der inden var afviklet et drev bag hundene på dummier. Phiphi vandt denne semifinale med 38 p. af 40 mulige.

Semifinale 2. Norsk Mesterkab
Vandirigering langs sivbræmme til en lille klippe, afstand 90 meter. Udfordringen var at holde hundene fra sivkanten, dette betød at halvdelen af hunden blev sorteret fra på denne post.

Foto Jane Dam

Finale Unghunde
To hunde fremme på post, første hund fik en markering på eng, ca. 60 meter, den anden ventede imens, anden hund fik en markering i rørskær på ca. 40 meter. Herefter byttede de plads. Efter denne finale var to hunde lige af point. Disse to skulle nu matche mod hinanden, en dobbeltmarkering på eng, afstand 50 meter, markeringerne lå ret tæt. 1 hund brugte meget lang tid på opgaven, der blev forsøgt med dirigering o.s.v. men til sidst fandt den selv fuglen. Den anden hund brugte noget kortere tid på opgaven, men løftede hovedet fra den ene fugl og samlede op på omrødesøg signalet. Hvem skulle det blive, det var stadigt spændene.

Finalen i Norsk Mesterskab
En lang dirigering, lige over det før omtalte sted for de to unghunde, denne opgave ændrede en hel del på placeringerne, hundene var godt slidte efter de to dage, flere blev meget ulydige.

Tidsplanen var skredet, vi havde måtte booke en ny færge idet Helle og Phiphi var deltagere i finalen, flere skulle nå den sidste færge fra Larvik til Jylland, så præmie overrækkelsen og afslutning blev hastet igennem, meget trist afslutning – havde vi dog bare startet lidt før denne søndag. Tak til alle de vinderplacerede for god stemning, samt stort tillykke.

For vores vedkommende kan vi være tilfredse med at komme gennem de to grundomgange uden at få 0 med vores hunde, 3 hunde af 6 med i semifinalen, 1 hund i finalen. Godkendt.

Vi takker vestfold afdelingen for arrangementet, det har helt sikkert givet god erfaring til fremtidige mesterskaber, vi ses sikkert en anden gang.



Kommentarer