C-prøve på Harrestedgård 6 marts 2011


Region Sydsjælland afholdt i dag C-prøve på Harrestedgård lidt uden for Næstved,  sol fra morgenstunden og resten af dagen, enhver prøveleders drøm. Prøvelederen var idag Pia Krebs, som havde lavet en fin jagtrealistisk prøve.



Seahill High Wind Gunner´s Joker & Helle til brugsprøve

Vi stillede Twig & Joker på brugsprøve, som de begge bestod.

Twig og Joker stillede vi derefter i begynderklasse, tre fine markeringer. Ved to af dem skulle et majsbælte forceres, den sidste faldt bag en gammel træstamme.  Fri ved fod mellem de første to markeringer. Herefter til et lille frit søg, som lå i et stykke ny egeskov, super fint lille søg. 

Helles unghund Joker har "knaldet" rigtig mange gange under træning, så det har vi joket en hel del med, men idag blev det så "pay back time". Twig har aldrig haft de tendenser....så jeg var ret afslappet omkring det......men i dag var det så min tur til at ha en knaldapportør........og Helle griner stadig, det blev iøvrigt ikke bedre af, at hun blev bedste hund hos sin dommer.



I vinderklasse stillede jeg så de to unge tæver, Scapa og Purdey.  Vi startede med en walkup i en juletræskultur med en kaster både til højre og venstre - næsten på linje med hundene. Fire markeringer og en lang tilbagesending på et kørespor ca. 110 meter.  Purdey løste alle disse opgaver i super stil og var den hund med højst point ifølge dommeren.  Scapa løste markeringerne og dirigeringen fint, men måtte ha en hånd "som virkede" og fik derfra sin markering hjem ligeledes med gode point.  Herefter til næste dommer hvor det var en dirigering langs en grøft til et lille træ, herfra til venstre over grøften og skulle holdes på grøftekanten, idet det frie søg lå i sammen område. Purdet fik hurtigt duen og kom hjem....desværre lå en hvid kanin og lyste op, så den nappede hun istedet !!  Derefter var der frit søg i 10 min. med 16 stk. vildt i en yngre egeskov med majs på bagenden. Scapa og Purdey scorede begge 19 pont. for den opgave.

De 2 dommere i vinderklasse

Samlet blev Scapa 4 vinder, Annika og Enya 3 vinder, Stig Andersen 2 vinder og 1 Vinder med  Ronja og Liva. Stort tillykke herfra.

Tak for en fin dag, til regionen og til prøvelederen, smat stort tillykke til vores kursister med de flotte resultater, vi ses derude.

De 4 placerede i vinderklasse

Tak for de flotte sponsor præmier fra Møllegårdens Dyretilbehør.

Kommentarer

  1. Tillykke med en herlig dag til Jer begge (Godt gået Helle.. dejligt når vi kan klapse mændende af:-)

    SvarSlet
  2. Tak Iben......siger Helle, vi må vel snart ses

    SvarSlet
  3. Tillykke med flotte resultater!

    SvarSlet

Send en kommentar