Måske ligger man - som man har redt !!!
Så kom det nye nr. af Retrieveren, hvor der var et fint referat af NM i Finland og spændende læsning om efterårets A-prøver. Lederen var skrevet af klubbens formand. Det var i en fin tone, så blodtrykket blev holdt i ro !!
Så langt, så godt. Længere inde i bladet blev det dog rigtig dyster læsning. Ingen stiller op til bestyrelsen til trods for, at der er 2 som ikke ønsker genvalg. Jeg mener ikke, at DRK tidligere har været i sådan foruroligende situation.
Det er almindelig kendt, at det generelt kniber for foreninger at få medlemmer til at "melde sig under fanerne", men da problematikken ikke har været så udtalt i DRK før, så er det måske nu, at der skal kigges indad - Hvorfor er det blevet sådan. Og hvem tør tænke skræmmebilledet, hvis situationen bliver den samme til næste år .....
Havde det været i det "virkelige liv", så havde man nok grebet til værktøjer som jobtilfredshedsundersøgelser, ledervurderinger, medarbejdersamtaler o.s.v.. De muligheder ligger jo ikke lige for i en klub !
DRK kan som forening ikke overleve uden medlemmernes engagement. Og her har bestyrelsen har en stor udfordring. Den "sidder med magten" og dermed også pligten/ansvaret for at skabe tilfredsstillende klubmæssige rammer, men det allervigtigste er måske, at skabe fællesskabsfølelse for klubbens medlemmer. Stort fællesskab - stort engagement.
Og når det er sagt, så er der omvendt mange ting, som bare får lov at flyde. Hvorfor bliver der fx. ikke fulgt op på massive ønsker som prøveledermapper til walk-up og Working Test. Vejledninger - både til bedømmelse og til, hvordan man rent faktisk laver en working-test eller hvordan en Walk-up foregår. Eller efteruddannelsen af vores dommere...mindst et år forsinket. Det er også at skabe tilfredsstillende rammer for medlemmerne!
Det er ikke sjovt at yde en indsats for klubben ved at lave en prøve og man ikke kan søge hjælp i en vejledning, hvis man har brug for det. For ikke at tale om, at man måske oven i købet bebrejdes et eller andet, at der er "muggen i krogene" for noget, som der være taget højde for i planlægningen. Så varer det sikkert et stykke tid, før man tilbyder sin hjælp - selv om man egentlig godt ville.
Men det kan også være, at DRK er ude på en farlig vej. Mange tillidsposter er samlet på få hænder. Nogle sidder med flere kasketter på. Det kan selvfølgelig havde fordele, men arbejdsbyrden er stor - og udbrændthed kan komme til alle. Så jeg vil kun opfordre til, at der gøres et benarbejde for at uddelegere arbejdet. Risikoen er selvfølgelig, at der kan komme nogen med, som man måske ikke "vil lege med", men den risiko må løbes.
Der ER mange gode, engagerede medlemmer i det ganske land, som rigtig gerne vil lege med - men som nøjes med at lege med hinanden.
De bedste ønsker for klubben.
Så langt, så godt. Længere inde i bladet blev det dog rigtig dyster læsning. Ingen stiller op til bestyrelsen til trods for, at der er 2 som ikke ønsker genvalg. Jeg mener ikke, at DRK tidligere har været i sådan foruroligende situation.
Det er almindelig kendt, at det generelt kniber for foreninger at få medlemmer til at "melde sig under fanerne", men da problematikken ikke har været så udtalt i DRK før, så er det måske nu, at der skal kigges indad - Hvorfor er det blevet sådan. Og hvem tør tænke skræmmebilledet, hvis situationen bliver den samme til næste år .....
Havde det været i det "virkelige liv", så havde man nok grebet til værktøjer som jobtilfredshedsundersøgelser, ledervurderinger, medarbejdersamtaler o.s.v.. De muligheder ligger jo ikke lige for i en klub !
DRK kan som forening ikke overleve uden medlemmernes engagement. Og her har bestyrelsen har en stor udfordring. Den "sidder med magten" og dermed også pligten/ansvaret for at skabe tilfredsstillende klubmæssige rammer, men det allervigtigste er måske, at skabe fællesskabsfølelse for klubbens medlemmer. Stort fællesskab - stort engagement.
Og når det er sagt, så er der omvendt mange ting, som bare får lov at flyde. Hvorfor bliver der fx. ikke fulgt op på massive ønsker som prøveledermapper til walk-up og Working Test. Vejledninger - både til bedømmelse og til, hvordan man rent faktisk laver en working-test eller hvordan en Walk-up foregår. Eller efteruddannelsen af vores dommere...mindst et år forsinket. Det er også at skabe tilfredsstillende rammer for medlemmerne!
Det er ikke sjovt at yde en indsats for klubben ved at lave en prøve og man ikke kan søge hjælp i en vejledning, hvis man har brug for det. For ikke at tale om, at man måske oven i købet bebrejdes et eller andet, at der er "muggen i krogene" for noget, som der være taget højde for i planlægningen. Så varer det sikkert et stykke tid, før man tilbyder sin hjælp - selv om man egentlig godt ville.
Men det kan også være, at DRK er ude på en farlig vej. Mange tillidsposter er samlet på få hænder. Nogle sidder med flere kasketter på. Det kan selvfølgelig havde fordele, men arbejdsbyrden er stor - og udbrændthed kan komme til alle. Så jeg vil kun opfordre til, at der gøres et benarbejde for at uddelegere arbejdet. Risikoen er selvfølgelig, at der kan komme nogen med, som man måske ikke "vil lege med", men den risiko må løbes.
Der ER mange gode, engagerede medlemmer i det ganske land, som rigtig gerne vil lege med - men som nøjes med at lege med hinanden.
De bedste ønsker for klubben.
Kommentarer
Send en kommentar