1 pr. i åben klasse A, til Dellgren 1. Purdey


Vi var så heldige at komme med på Raceledelsens for Flatcoated Retriever åben A  på Christinelund ved Præstø, der var 2 Svenske Flat, 1 Dansk Flat og så havde jeg fået lov at stille min unge Labrador Purdey, hun var den yngste i feltet med sine 21 mdr.

Det var en fin jagtdag, sol og frost fra morgenstunden og en masse meget velflyvende fasaner, vi havde 3 såter som var remisser drevet mod skoven samt en meget spændende skovsåt om formidagen. Purdey løste sikkert de stillede opgaver og havde 19 apporteringer inden frokost. Der var morgenmad og frokost fra jagtselskabet, så forkorsten var en super lækker biksemad.

Vi troede at vi skulle stoppe prøven efter en fin formidag, men prøveleder og dommere mente at vi kunne tage en såt mere, det blev et stort sivområde langs Præstø fjord igen nogle meget udfordrende apporteringer. Så efter en dag med 25 apporteringer var det slut, og dommeren havde rost alle hundene, så nu var det bare at vente på dommen.  Alle 4 hunde havde gennemført dagen med en 1. pr. alle var meget stolte og glade, men mst glad var Svenskeren der var kørt fra Veksö for at bestå sin praktiske jagtprøve - det klarede han og kørte hjem med en SJCH (Svensk Jagtchampion)  Stort tillykke.

Vi vil gerne takke dommere, prøveleder og de hjælpere der var på dagen for et godt stykke arbejde, skønt med en dommer som kigger på godt hundearbejde, istedet for bare at være fejlfinder. Godt der stadig er rigtige jægere i vores klub.

Læs kritikken her !

Således er Dellgren 1. Purdey klar til deltagelse på Vinderklasse på både A & B prøver.

Kommentarer