Vi har modtaget flg mail fra en hvalpekøber, vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske Dorthe & Aslan tillykke med det flotte resultat.

Seahill High Wind Blackbill Dibber, (Aslan), og jeg deltog den 25. september i DM for Hjemmeværnets Hundetjeneste. Det foregik i Tranum Klitplantage direkte ud mod Jammer Bugt.

Der var to grupper nemlig gruppe A for meget erfarne hundeførere og hundeførere, som før har vundet gruppe B. Gruppe B var for hundeførere med en hund, som har været godkendt tjenestehund i op til 3 år.

Aslan, som jo har været godkendt en måned, og stillede op i gruppe B.

Der var 4 dicipliner nemlig:

Skydning på skydebanen mod to kvartfigurer på 100 og 140 meter med hunden liggende bag føreren.

Feltsøg på 15 x 15 meter med 3 gemte (delvis nedgravede) genstande. Her skal hunden dække af ved siden af genstanden og den må ikke røre den. Det kunne jo være sprængstof.

Rondering efter figurant og genstand på en bane på 40 x 600 meter. Afsøges på højst 15 minutter. Påvisning ved halsgivning.

Patruljegang på ca. 200 meter med snubletråd, nedgravede fælder, figuranter og gemte genstande.

Aslan viste godt nok, at han stadig kun er teenager og derfor stadig har sin egen vilje, men trods dette blev vi alligevel nr. 4. :-)))

Hilsen

Dorte

Kommentarer