Tillykke til Seahill High Wind Blackbill Dipper (Aslan) med sin godkendelse

Seahill High Wind Blackbill Dipper  (Aslan) & Dorte


Vi har fået flg. mail fra Dorte......

Seahill High Wind Blackbill Dipper (Aslan), blev søndag den 22. august 2010 godkendt som tjenestehund i Hjemmeværnet med 130,5 point ud af 135 mulige point. For at opnå godkendelsen, skal hunden opnå mindst 100 point.
Godkendelse betyder, at han aflønnes som tjenestehund og er derved fast post på forsvarsbudgettet. Der godkendes i gennemsnit 3 hunde på Sjælland pr. år.

Han kan hermed indkaldes som særlig assistance til Politiet for at søge efter forsvundne personer m.v. og han kan bruges af Forsvaret ved patruljeringer og bevogtninger.

Vi ønsker Dorte og Aslan tillykke med godkendelsen, og tak for mailen.
 

Kommentarer